ÅBNINGSTIDER

​CAFÉ​

Man - Tor: 11.00 - 22.00​

Fre: 11.00 - 4.00

Lør: 11.00 - 2.00

Søn: 12.00 - 22.00​

​KØKKEN​

Man - Tor: 11.00 - 21.00

​Fre: 11.00 - 21.30

Lør: 11.00 - 21.30

Søn: 12.00 - 21.00​

Ring ​på 74 72 00 89

Historie

Victoria slog dørene op for første gang i år 1991 i samme bygning hvor der før bl.a. var Missionshotel, restaurant, mm.

Missionshotellet, som dengang var en etage mindre, var byens største hotel, og det var samtidig det sted i Tønder, hvor man kunne reklamere med badeværelser med rindende koldt og varmt vand på alle værelser. På trods af mange ombygninger, indeholder huset idag endnu nogle af byens ældst bevarede bygningsdele.

Navnet Victoria opstod da den første ejer af Victoria og idémand Jesper Mathiesen hentede inspiration fra både Tønders gamle bryggeri “Victoria” samt Queen Victoria, der regerede i England i en lang periode i 1800 - tallet.


Victoria var gift med prins Albert, som - selvom hun faktisk elskede ham meget højt - var lidt under tøflen. Men efter mange års ægteskab fik prinsen heldigvis bevist sit værd og blev en meget højt agtet person, og har i dag fået bla. Royal Albert Hall opkaldt efter sig.

Victorias logo stammer fra det gamle bryggeri, og caféen er indrettet, så man næsten kunne tro, at man befandt sig i det forrige århundrede. Kigger man nøje efter, finder man mange sjove og spændende ting rundt omkring, og ser måske endda ens tipoldemor hængende på væggen.

Victoria startede som en lille café i stueplanen samt en bar i kælderen som blev opkaldt efter Albert. Stedets baglokaler er siden gået gennem mange forandringer, som fx squashbaner og billardlokaler for endelig i år 2000 at blive bygget om til en mexicansk restaurant. Kælderen blev forpagtet ud og ændrede navn til “COXX” over “Crazy Daisy” til det nuværende "Queens Pub´N`club".

Da Victoria blev solgt til Lars Svensen i 2002, blev der gjort mange forbedringer og stedet fik bl.a. en flot facade og nye, gæstevenlige toiletter, men beholdt derudover den hyggelige stemning og atmosfære.

Pr. 1. Januar 2005 overtog Trine Beck Johansen stedet og valgte med stor succes, at give restauranten nye farver i stedet det oprindelige mexicanske look. Dette valgte Trine eftersom menukortet ikke længere kun indeholdt mexicanske retter, men spændte vidt fra Mexico over USA, forbi Europa og over til Asien. 

Pr. 1. februar 2008 overtog Torben Jessen caféen. Torben har været ansat i køkkenet siden 1998 og har valgt, at fortsætte caféen i samme stil og stadig med et bredt menukort med mad af god kvalitet.

Caféen har beholdt sit oprindelige udseende, da der har været stor tilfredshed med Victorias regime de sidste 15 år og derfor ikke ses nogen grund til større ændringer.



VICTORIABRYGGERIET ANNO 1888:

I slutningen af det forrige århundrede flød øllet i stride strømme i Tønder. Stedet her var kun 1 af over 100 gæstgivergårde i byen, der blandt andet fik øl fra det lokale bryggeri Victoria, selvom bryggeriet allerede fra starten søgte de fjernere liggende markeder, og deltog i de dertil hørende konkurrencer.
At det skulle vise sig, at være særdeles bekosteligt at opretholde denne eksport, kan man meget vel forestille sig; feks. havde man til en udstilling i januar, været nødsaget til at sende de præmierede øl afsted i juli 1882 til Sydney Australien for at passere ækvator. Det formodes, at dette måtte have været et krav i konkurrencebetingelserne, for at kontrollere holdbarheden i det tropiske klima.

Holdbarheden på bryggeriet Victorias øl må alligevel have været ganske udmærket, da den daværende brygmester Trabert, også ved denne lejlighed høstede en guldmedalje.


Dette var dog en af de sidste medaljer Tønders bryggeri modtog, og allerede i november 1902 måtte man konstruere Victoria bryggeriet efter en konkurs, med deraf følgende store konsekvenser for kreditorer og auktionærer.

Det nye konsortium startede da også med en kæmpe annonce i Tonderne Nachrichten med trusler om retsforfølgelse og straf til forbrugerne, såfremt den tomme emballage ikke blev returneret. Truslerne hjalp dog ikke ret meget, for i slutningen af 1902 kom en tøndring på sygehuset, fordi han ved en fejltagelse havde drukket loddevand, der var påhældt en af Victorias tomme flasker.

Men lidt hjalp det. Victoria bryggeriet haltede videre, og de økonomiske tømmermænd bredte sig for alvor i 1907. De 12 lokale forretningsfolk, der stiftede Victoria Bryggeriet 30. maj 1888, måtte se i øjnene, at drømmen om et internationalt bryggeri var knust. Kort tid efter blev bryggeriet overtaget af Bürgerliches Brauhaus.​

​★ ★ ★ ★

​Café Victoria er vurderet 4,3 / 5 stjerner på baggrund af 382 anmeldelser på​ Facebook

CVR: 31185033

Storegade 9

6270 Tønder

Telefon: 74 72 00 89

Send mail